LHASA APSO
Oprindelsesland: Tibet (Kina)
Protektion: Storbritannien
Anvendelse: Selskabshund
Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde)
Sektion 5 (Tibetanske racer)
Uden brugsprøve
Historie: Lhasa Apsoen kommer fra Tibet, hvor mange lever i bjergene, og klimaet kan være strengt. Racen må være hårdfør for at kunne modstå disse forhold, der har haft en betydelig indvirkning på udviklingen af racen. Den lange hårde pels med dens tætte underuld virker isolerende om vinteren. Den lange pels, der falder ned over øjnene, beskytter disse mod vind, støv og skarpt lys.
Apsoen er en af de mange asiatiske racer, der er importeret til vesten. De første Apsoer kom til England i begyndelsen af 1920-erne. De blev hurtigt vist frem i London. Den første tid, de var i England, blev de forvekslet med andre stridhårede og pjuskede asiatiske hunde, og de blev alle kaldt ”Lhasa Terriers”. Der blev senere lavet en opdeling – især imellem Apso og Tibetansk Terrier, der mentes at ligge bag de tidlige Apsoer. I 1933 blev der i England stiftet en klub for racen Lhasa Apso.
Helhedsindtryk: Harmonisk, robust af bygning, med rigelig pels – uden overdrivelse
Vigtige proportioner: Kroppens længde fra skulderspidsen til sædebensknuden er større end højden ved skulderen.
Temperament: Munter og selvbevidst. Opmærksom og ligevægtig – men lidt reserveret over for fremmede.
Hoved: Med meget rigelig pels, der falder godt ned over øjnene, men som ikke påvirker hundens evne til at se. Fyldigt kindskæg og skæg
Skalle: Moderat smal, falder lidt ind bag øjnene. Oversiden er ikke helt flad – men dog hverken kuplet eller æbleformet.
Stop: Middel
Næse: Sort
Næseparti: Omkring 4 cm langt, men ikke kvadratisk. Længden fra næsespidsen er ca. 1/3 af hovedets totale længde fra næse til baghoved.
Kæber, bid: De øverste fortænder slutter tæt lige bag de nederste – dvs. biddet er omvendt saksebid. Fortænderne er placeret bredt og i så lige en linie som muligt. Fuldt tandsæt er ønskeligt.
Øjne: Mørke, middelstore og frontalt placeret. De er ovale, hverken store, udstående, små eller dybtliggende. Det hvide må ikke ses øverst eller nederst i øjet.
Ører: Hængende med meget rigelig pels
Hals: Stærk og godt buet
Krop: Harmonisk og kompakt
Overlinie: Vandret
Lænd: Stærk
Bryst: Ribbenspartiet rækker godt bagud.
Hale: Højt ansat og båret godt op over ryggen – men ikke krogformet. Der ses ofte et knæk ved halespidsen. Godt beklædt med pels
Lemmer:
Forpart:
Skuldre: Godt tilbagelagte
Over/underarm: Forbenene er lige og rigeligt dækket af pels.
Forpoter: Runde og katteagtige med faste trædepuder. Godt beklædt med pels
Bagpart: Veludviklet og velvinklet med god muskulatur. Beklædt med meget rigelig pels
Mellemfødder: Set bagfra parallelle og ikke for tæt stillede
Bagpoter: Runde ”kattepoter” med faste trædepuder. Godt beklædt med pels
Bevægelse: Fri og kæk
Pels:
Hårlag: Overpelsen lang, rigelig, lige og hård, hverken uld- eller silkeagtig. Moderat underuld. Pelsen må aldrig være til hindring for hundens bevægelsesevne.
Farve: Gylden, sand- eller honningfarvet, mørk gråsprængt (grizzle), skifer- eller røgfarvet, flerfarvet (parti-colour), sort, hvid eller brunlig. De nævnte farver er alle lige anerkendte.
Størrelse: Ideel skulderhøjde: Hanner: 25 cm
Tæver en smule mindre
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang samt dens betydning for hundens sundhed og velbefindende.
Diskvalificerende fejl:
• Aggressive eller for sky hunde
• Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk:
• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk præg bør anvendes i avlen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 24. juni 2015
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité,
AUGUST 2016
Del siden